Selv en rejse på 1000 mil begynder med et enkelt skridt.- Kinesisk ordsprog

Under min uddannelse til psykoterapeut har jeg lavet speciale i spiseforstyrrelse / psykisk betinget overspisning.

Nedenstående er uddrag fra mit speciale, som du mest af alt kan bruge til at definere, om du selv har en spiseforstyrrelse.

Måske har du brug for hjælp til at indse, hvor strålende og ressourcefuld du faktisk er.

Definitionen på en spiseforstyrrelse

Når badevægten bestemmer, om man får en god eller en dårlig dag. Når spisningen foregår som forsvar, flugt eller overlevelsesstrategi i stedet for blot som et fysisk behov. Når man spiser eller sulter sig for at undgå at tage stilling til følelser som vrede, sorg, angst, glæde, spænding o.l., er der tale om en spiseforstyrrelse.

Man kan sige, når forholdet til mad, krop og vægt bliver så problematisk, at det forhindrer én i at leve et normalt liv, så har man udviklet en spiseforstyrrelse. At have en spiseforstyrrelse betyder, at forholdet til maden er det styrende i ens liv. D.v.s at det man spiser eller ikke spiser, hvordan man ser ud, og hvor meget man vejer, overskygger interessen for og glæden ved andre ting, såsom venner, familie, kæreste, uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, fester o.s.v.

I forskellige situationer bruges maden til at dulme problemer og ikke mindst følelser. Spiseforstyrrelsen bliver en iscenesættelse af en indre konflikt. I stedet for at sætte fokus på de påtrængende indre spændinger som vreden, magtesløsheden, håbløsheden, skyldfølelsen, fortvivlelsen og den indre angst, bliver maden / fedtet det ”farlige” eller problemet. Det bliver således en afledning fra de virkelig problemer. Nogle får et madmisbrug og fylder sin tomhed ud med mad. Andre sulter sig. 

Man er afhængig af spiseforstyrrelsen, som alkoholikeren er af flasken. Det kræver psykologisk / psykoterapeutisk behandling.

Der er beskrevet syv spiseforstyrrelser:
Anoreksi, bulimi, motionsbulimi, megareksi, nattespisning, ortoreksi og  psykisk betinget overspisning

Anoreksi (Anorexia nervosa)
Denne spiseforstyrrelse kaldes også spisevægring og er kendetegnet ved manglende lyst til at spise. Anorektikere spiser meget lidt, så de taber sig ned under 50 – 75 % af normalvægten, i mange tilfælde så meget, at det bliver direkte livstruende. Patienterne har et forvrænget kropsbillede, der gør, at de ser sig selv som overvægtige på trods af, at de ligner hungerramte etiopiere. Anorektikere kan også kendes på, at de ofte ved  meget om kost og ernæring.  

Bulimi (Bulimia nervosa)
Mennesker, der lider af bulimi, kaster op efter de har spist store mængder mad. Nogle bulimikere supplerer opkastningen med brug af afføringsmidler i form af piller og te. Ædeflip forekommer hyppigt. Nogle har en kombination af anoreksi og bulimi

Motionsbulimi
Denne afart af bulimi er karakteristisk ved, at man ikke kaster op efter at have spist. Derimod bruger man overdreven motionsdyrkelse til at kompensere for, at man ikke kan styre mad mængderne og spisningen. Et ædeflip bliver derfor ofte efterfulgt af en lang løbetur eller en dobbelt aerobictime i motionscentret.

Megareksi
Denne tilstand er den omvendte af anoreksi. De fleste anorektikere er piger, mens de fleste megarektikere er mænd. Megarektikere har en fanatisk trang til at være større, mens anorektikere har fanatisk trang til at være mindre. Unge fyre, der begynder på vægttræning eller styrkeløft, er i risiko for at udvikle megareksi. En stor og stærk krop kan kompensere for svagheder på andre områder, der helst skal skjules.

Nattespiser                                                                                                                                             
Personer der har denne spiseforstyrrelse, spiser normalt i løbet af dagen, men om aftenen og om natten bliver de overvældet af en voldsom trang til at spise. Nattespisning øger risikoen for overvægt.
Mange spiseforstyrrelser bliver synlige i og omkring teenageårene. 29% af piger i 14 – 24 års alderen har problemer, der grænser til en spiseforstyrrelse.  

Ortoreksi
Personer med denne spiseforstyrrelse, er besat af madens kvalitet. De plukker diverse kostråd ud, kombinerer dem, og ender med  en diæt der kan give alvorlige ernæringsproblemer. Ortoretiker bliver høje af at spise ekstremt ”sundt”, og kan finde på at straffe sig selv hvis det ikke har været  sundt nok.

Overspisere
Tvangsspisning / overspisning  er karakteriseret ved anfald af ædeflip, hvor personen mister selvkontrollen og føler lyst til at spise store mængder mad. Et ædeflip bliver ofte fulgt af træthed og dårlig samvittighed. Overspisning kan betragtes som en alvorlig grad af trøstespisning. 

Overspiserne kaster ikke op efter ædelflippene, derfor bliver de ofte overvægtige og kan have vægtstigninger på 20-50 kg i løbet af et år. Det er vanskeligt at ændre kostvaner og opnå vægttab, da spisningen i stor udstrækning er styret af følelserne.
Symptomerne er bl.a. at:

·          man spiser hurtigere end normalt

·          man spiser store mængder mad uden at være fysisk sulten

·          man spiser til man er ubehageligt mæt

·          man spiser alene, fordi man skammer sig over hvad man spiser

·          man føler skyld, væmmelse eller bliver deprimeret efter overspisning. 

Mange prøver at løse problemet med diverse slankekure.

Andre veksler mellem perioder med overspisning og perioder med strenge slankekure og fastekure der gør, at de måske holder en normalvægt eller endda bliver lettere undervægtige. Sidst nævnte har meget svært ved at finde ud af, om de overhovedet har en spiseforstyrrelse og hvilken "kategori" de tilhører. 

Fællestræk for alle kategorier kan være tvangsmotionering, misbrug af afføringsmidler helt op til 30 – 40 stykker pr. uge, slankepiller, brækmidler, faste eller misbrug af f.eks. alkohol, stoffer eller nervemedicin.

Alle former for spiseforstyrrelser forekommer i alle aldre og alle miljøer. For nogle fortsætter spiseforstyrrelsen hele livet. Både piger, drenge og mænd kan have en spiseforstyrrelse, men den langt overvejende del er kvinder ( ca. 90% )

Psykiske kendetegn for alle spiseforstyrrelserne kan være følgende:

·          forsøger at være vellidt, afholdt, god nok, tynd nok

·          problemer med at sige fra og til

·          perfektionisme

·          bange for at ”verden” opdager, hvordan man virkelig er bag facaden

·          tager alverdens byrder på sig

·          stort behov for kontrol

·          benægtelse af at have problemer

·          konstant skyldfølelse eller dårlig samvittighed

·          oplevelse af kroppen som følelsesløs / skammer sig over kroppen

·          bryder sig ikke om at mærke følelser

·          savner kærlighed og accept

Når du rydder op i ovennævnte, vil dit behov for en spiseforstyrrelse langsomt forsvinde.

Du er altid velkommen til at ringe til mig på tlf. 49147686, så vi sammen kan afklare, om den hjælp jeg kan tilbyde, vil være noget for dig.

Min terapi bygger på ligeværd, tillid og respekt for dig som person. I det terapeutiske forløb, tager vi udgangspunkt i din situation og din oplevelse af problemet. Udover samtalen anvendes en bred vifte af terapeutiske processer afhængig af problemets art, og dig som person. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Jeg udfører individuel terapi, gruppeterapi, underviser og holder foredrag.

Min baggrund er: NLP Master og NLP Business Practitioner, Certificeret Psykoterapeut, Certificeret Tankefelt Terapeut (TFT), og Økonoma (Kostfaglig uddannelse).

Medlem af NLP Foreningen. Medlem af terapeut foreningen (TF). Godkendt af ABNLP. Modtager supervision.